Kunst på kontoret: hvorfor Matisse-plakater stadig løfter et lille kontor

Matisse plakater er en af de enkleste måder at give et lille kontor karakter på, uden at det ligner et galleri eller en hotellobby. De kræver ingen stor investering, og de kan hænges op på en eftermiddag. Matisses farveflader og organiske former tåler desuden at blive set på hver dag af de samme mennesker uden at blive anstrengende. Den korte version er: vælg få motiver, hold paletten til to eller tre farver, tilpas størrelsen til væggen, og lad kollegerne være med i valget. Resten af artiklen går i dybden med hvordan, rum for rum.

Matisse plakater på kontoret: hvad de gør ved en hvid væg

Mange små kontorer har samme udgangspunkt: hvide eller lysegrå vægge, en printerplakat fra en messe, måske en gammel whiteboardtavle, og et mødelokale, der også fungerer som frokoststue. Rummene er funktionelle, men de efterlader ingen erindring. Gæster kan ikke huske, hvordan der så ud, og medarbejdere holder op med at lægge mærke til det.

Kunst på væggen ændrer ikke arbejdsgangene, men den giver rummet et fokuspunkt. Det gælder især et lille kontor, hvor man ikke kan skjule sig bag arkitektur eller dyre møbler. En enkelt stor plakat på den rigtige væg får rummet til at virke bevidst indrettet. Her er Matisse plakater et oplagt sted at starte, fordi udvalget spænder fra ro og sort linjetegning på beige bund til kraftige, mættede landskaber. Det gør det muligt at finde et udtryk, der passer til både et advokatkontor, en tegnestue og et bogholderi.

Der er tre grunde til, at Matisse virker bedre end mange andre valg:

• Genkendelighed uden pral. Mange kender Matisse uden at kunne sige hvorfra. Det gør motiverne trygge og sjældent kontroversielle.
• Tydelige former på afstand. Papirklippene læses som silhuetter. Man ser dem fra den anden ende af rummet, og det er netop, hvad en væg på et kontor har brug for.
• Fleksibel stemning. Det samme kunstnerskab rummer både legende farver og afdæmpede, grafiske værker. Du behøver ikke vælge mellem “livligt” og “professionelt”.

Plakater er også praktiske, når kontoret skifter. Et lille firma flytter, vokser eller deler lokaler med andre, og så er det rart, at kunsten kan tages ned, rulles sammen eller hænges i et nyt rum uden besvær.

Hvorfor Matisses papirklip og farver fungerer i et arbejdsmiljø

Henri Matisse (1869–1954) er kendt for to perioder, der er relevante for et kontor. Den første er fauvismen omkring 1905, hvor han sammen med andre malere brugte rene, ublandede farver i landskaber og interiører. Motiver som Open Window, Collioure, View of Collioure og Landscape at Collioure stammer fra den tid. Den anden er hans sene periode, hvor han efter alvorlig sygdom arbejdede med papirklip: ark, der var malet i dækkende farver, og som han klippede direkte ud i. Kunstbogen Jazz fra 1940’erne er det mest kendte resultat.

Papirklippene er særligt velegnede til kontorer, af flere grunde.

Flade farver giver ro, selv når de er stærke

Et papirklip består af få former i få farver. Der er ingen detaljerede ansigter, ingen fotorealistisk dybde og ingen små detaljer, man skal studere. Blikket kan hvile på bladformer og buer i stedet for at lede efter noget. På en arbejdsplads, hvor man i forvejen kigger på skærme, tal og tekst, er det en fordel. Kunsten kræver ikke noget af dig.

Organiske linjer bryder rummets rette vinkler

Kontorer består af rektangler: borde, skærme, skabe, vinduer, døre. Matisses bløde former, som de ses i værker som Double Leaf, Papier Decoupes og Abstract Flower, giver en modvægt. De skaber bevægelse i et ellers stift rum uden at bryde med det ryddelige udtryk, de fleste kontorer ønsker.

Få farver, der er nemme at kombinere med inventar

De afdæmpede udgaver med sort på beige eller sort på salviegrøn passer til de fleste gulve, borde og stole. De kraftigere motiver med blåt, gult, orange og rødt fungerer bedre, når kontoret har rolige, neutrale møbler, som kan bære farverne. Prøv at finde to-tre toner i dit eksisterende inventar, som kan gå igen i plakaterne: et grønt gardin, en blå stol, en trækant. Så virker kunsten som en del af indretningen, ikke som noget, der er hængt op bagefter.

Man skal dog ikke love for meget. Farver opleves forskelligt fra person til person, og der findes ingen “rigtig” farve til at gøre kolleger mere produktive. Målet er et rum, hvor folk trives med at være, og som ser gennemtænkt ud.

Mødelokalet: ét tydeligt udtryk frem for mange små

Mødelokalet er det rum, hvor kunsten har mest synlighed i forhold til indsatsen. Kunder, leverandører og nye kolleger sidder der i længere tid og kigger rundt. Samtidig er det ofte det rum, der er mest nøgternt indrettet, fordi det primært bruges til skærmpræsentationer.

Vælg væggen bag bordenden

Den væg, man ser, når man træder ind, eller den, der er bag den, der leder mødet, er normalt den bedste. Hæng ikke kunst på den væg, I bruger til projektor eller skærm, hvis det betyder, at plakaten bliver skjult eller reflekteres i billedet. Overvej også, hvor folk sidder: Hvis halvdelen af deltagerne har ryggen til væggen, skal kunsten ikke bruges der.

Stor plakat eller tre i række

I et lille mødelokale er der to løsninger, der som regel virker:

• Én stor plakat i 70×100 cm på den lange væg. Det giver ro og et tydeligt midtpunkt. Et motiv som Landscape fra 1905 med grønt, blåt, gult og orange er stærkt nok til at bære væggen alene.
• Tre ens rammer i 50×70 cm i række, hvor motiverne hører sammen. Tre papirklip i samme farveunivers, fx de sorte bladformer på beige eller grøn bund, giver et gallerilignende udtryk uden at blive rodet.

Hold afstanden mellem rammerne ens. Et par centimeters forskel ses tydeligt, når tre rammer hænger side om side.

Tænk på stemningen i mødet

Et mødelokale bruges til både hverdagsmøder, kundesamtaler og svære samtaler. Meget dramatiske eller meget mørke motiver kan virke tunge, hvis mødet handler om fyringer eller økonomi. Landskaber fra Collioure og papirklippene med lyse baggrunde fungerer bedre, fordi de ikke fylder følelsesmæssigt. De skaber en venlig baggrund uden at lægge sig i vejen for indholdet.

Receptionen: kontorets visitkort på få sekunder

Receptionen, eller bare området ved indgangen, hvis I ikke har en rigtig reception, er det sted, hvor kunsten skal gøre mest arbejde. En gæst bruger måske to minutter der, men danner sig et indtryk af virksomheden på få sekunder.

Hvad kunsten skal signalere

I en reception skal plakaterne fortælle, at stedet er velholdt og har et tydeligt sind, men uden at virke som et forsøg på at imponere. Matisse klarer det godt, fordi motiverne er velkendte og nemme at lide. Grafiske værker som Matisse Galerie Maeght (en sort linjetegning af et stiliseret træ på beige bund) giver et roligt, moderne udtryk, mens Matisse AIX med blå bladformer og en orange cirkel giver mere farve.

Placering i øjenhøjde, ikke bag skranken

Typisk fejl: Plakaten hænger bag receptionisten og ses kun af gæsterne, mens den, der sidder der hver dag, har ryggen til den. Hæng i stedet kunst, hvor både gæster og medarbejdere kan se den, fx på væggen over en bænk, over sofaen i ventezonen eller på væggen, man ser ved indgangsdøren. Midten af motivet bør hænge omtrent i øjenhøjde, hvilket ofte bruges som tommelfingerregel i gallerier og udstillinger, og kan justeres, hvis gæsterne mest sidder ned.

Skab en lille vignet

Hvis der er en reol, en konsol eller en bænk i receptionen, kan en plakat hænges lige over. Det samler området og får det til at ligne en bevidst indretning: en lille plante, en lampe, en bunke magasiner og en ramme på væggen. Så ser det ud, som om stedet er plejet.

Kontorlandskabet: kunst, der ikke forstyrrer arbejdet

I kontorlandskabet gælder andre regler. Her sidder folk hele dagen, og kunsten skal kunne leve i periferien af synsfeltet uden at trække opmærksomheden væk fra opgaverne.

Placér kunst, hvor blikket naturligt hviler

De fleste kigger op fra skærmen og ud i rummet nogle gange i timen. Det er dér, kunsten skal hænge: på den modsatte væg, ved et vindue eller over en fælles reol. Hæng ikke stærke farveflader lige bag skærme, hvor de kommer til at konkurrere med arbejdet, og pas på, at glas i rammerne ikke reflekterer lys fra vinduer ind i øjnene på dem, der sidder foran. Hvis I er i tvivl, kan I vælge en ramme med akrylglas eller en uden glas.

Brug rolige motiver nær arbejdspladserne

Tæt på skriveborde fungerer de afdæmpede Matisse-motiver bedst: Double Leaf, Papier Decoupes og Abstract Flower med sorte former på beige. De skaber ro. De stærkere farvede landskaber kan med fordel hænges ved fællesområder som køkkenet, kopimaskinen eller gangen, hvor man kun passerer.

Brug kunst til at markere zoner

Et åbent kontor kan virke utydeligt. Kunst kan bruges til at give områderne identitet uden skillevægge. En gruppe grønne motiver ved projektgruppens bord, en blå serie ved teamet i den anden ende. Så får rummet struktur, og folk finder lettere rundt. Husk dog, at kunst ikke løser støjproblemer. Plakater i rammer dæmper ikke lyd i nævneværdig grad, så hvis larm er problemet, skal I kigge på akustikpaneler, tæpper og møbler.

Størrelser, rammer og ophængning: det praktiske

Gode motiver kan ødelægges af forkert størrelse eller dårlig ophængning. Her er de vigtigste valg.

Vælg størrelse efter væg og afstand

Plakater fås typisk i 13×18, 21×30 (A4), 30×40, 40×50, 50×70 og 70×100 cm. Brug dem sådan:

• 70×100 cm: til store, åbne vægge i mødelokalet, receptionen eller over en lang sofa. Dette er formatet, hvis kunsten skal være det første, man ser.
• 50×70 cm: kontorets arbejdshest. Det passer over et skrivebord, en reol eller i en række af to-tre. Det er stort nok til at fylde, men let at flytte.
• 30×40 og 40×50 cm: velegnet til gange, små kontorer og grupper på 3-6 stykker. Én enkelt plakat i den størrelse forsvinder nemt på en stor væg.
• 13×18 og 21×30 cm: kun som supplement i en billedvæg eller i små nicher. Alene bliver de hurtigt for små i et kontorrum.

En tommelfingerregel er, at en enkelt kunstgenstand over et møbel bør dække cirka to tredjedele af møblets bredde. Er væggen større, så hæng flere rammer i et samlet felt frem for en lille plakat med meget luft omkring.

Rammer: hold dem ens

På et kontor ser det mest roligt ud, når rammerne har samme farve og profil. Sort eller eg passer til de fleste miljøer. Lad ikke hver kollega vælge sin egen ramme, for det giver et rodet resultat. Brug passepartout, hvis motivet har lyse kanter, da det giver et mere færdigt udtryk. Hos nogle forhandlere kan man få indramning med i købet, hvilket sparer en ekstra bestilling og sikrer ens rammer på tværs af flere plakater. Tjek altid på siden, hvilke rammer og størrelser der er med, inden I bestiller.

Ophængning i lejede lokaler

Mange små virksomheder lejer deres kontor. Spørg udlejer, inden I borer, og aftal, hvem der reparerer hullerne ved fraflytning. Hvis I ikke må bore, findes der klæbestrips og skinner, der kan holde lette rammer, men tjek vægtgrænsen. Hæng aldrig kunst, så den blokerer et skilt til flugtvej, en brandslukker eller et el-skab. Er I i tvivl om reglerne, kan I spørge udlejer eller den lokale brandmyndighed.

Lys og holdbarhed

Direkte sollys kan med tiden blegne trykte farver. Undgå derfor at hænge plakater lige foran sydvendte vinduer uden gardiner. Tør rammerne af og til, og tjek, at de hænger lige. Et skævt billede ser slidt ud.

Sådan vælger et lille kontor motiver, alle kan leve med

Den største udfordring er sjældent kunsten selv, men enigheden. På et lille kontor ser alle de samme vægge hver dag, og smag er forskellig. Her er en fremgangsmåde, der fungerer i praksis.

Trin 1: Aftal rammerne først, ikke motiverne

Start med at blive enige om farvepalet og stemning, før I kigger på konkrete værker. Spørgsmålene kan være: Skal det være roligt eller livligt? Varme eller kolde farver? Sort og beige eller mættede toner? Det er langt lettere at være uenig om et konkret billede end om en retning, så tag retningen først.

Trin 2: Lav en kort liste på 5-8 motiver

Find et lille udvalg, som passer til paletten, og lad kollegerne stemme. Brug en enkel regel: Et motiv skal ikke være ingens favorit, men heller ikke nogens “nej”. Det er sjældent nødvendigt at have en entydig vinder. Det vigtigste er, at ingen føler sig overhørt.

Trin 3: Prøv med udskrifter eller billeder af rummet

Hold en plakat op eller klip en billedvisning ind i et foto af væggen. Det er billigere at opdage, at en farve ikke passer til gulvet, før man har bestilt.

Motivforslag efter rum

• Til mødelokalet: Landscape (1905) eller en tre-delt række af papirklip i samme farveunivers.
• Til receptionen: Matisse Galerie Maeght eller Matisse AIX som et rent, genkendeligt visitkort.
• Til kontorlandskabet: Double Leaf, Papier Decoupes eller Abstract Flower for ro.
• Til gangen eller køkkenet: Open Window, Collioure, View of Collioure eller Promenade des Oliviers, hvor man kan tillade sig mere farve.
• Til rolige zoner: de grønne papirklip som Grøn Breakthrough og Femme Flowers, hvis kontoret har grønne planter eller træ.

Vær varsom med figurative motiver i fællesrum

Figurative værker, som kvindeskikkelser, kan vække forskellige reaktioner hos kolleger og gæster. Det betyder ikke, at de er uegnede, men de er sværere at blive enige om end bladformer, træer og landskaber. I receptionen, hvor gæster skal føle sig velkomne, er det oftest sikrest at vælge abstrakte eller naturnære motiver og lade de mere personlige valg hænge i et enkeltmandskontor.

Typiske fejl, når små kontorer hænger kunst op

• For lille kunst på for stor væg. En enkelt A4-plakat på en tre meter lang væg ser tabt ud. Vælg større format eller gruppér.
• Ophængning for højt. Mange hænger plakater op i skærmhøjde eller højere. Midten bør være i øjenhøjde.
• For mange forskellige stilarter. Hold dig til én kunstner eller ét farveunivers pr. rum. Det giver ro.
• Rammer i forskellige farver. Det ser tilfældigt ud. Ens rammer får forskellige motiver til at hænge sammen.
• Glas, der blænder. Placér ikke rammer med glas, hvor vindueslys rammer dem skråt.
• Ingen plan for hele rummet. Køber man plakater enkeltvis over tid, ender man ofte med et rodet resultat. Planlæg en samlet indretning, også selv om I køber det i etaper.
• Kunsten glemmes. Efter nogle måneder er den usynlig. Skift af og til rundt, flyt motiver mellem rum, eller byt en plakat ud for at holde interessen oppe.

Budget og bestilling: hvad man bør vide

Plakater er en billig måde at skabe indtryk på, sammenlignet med original kunst. På Ellens ligger Matisse plakater fra 154,99 kr, og når tilbuddet “Køb 3, betal for 2” er aktivt, kan et lille kontor dække flere vægge til en overkommelig sum. Fri fragt gælder ved ordrer over 599 kr, og leveringen er opgivet til 2-5 arbejdsdage. Tjek altid de aktuelle priser, størrelser og vilkår på siden, inden I bestiller.

Til bogføring: Hvis virksomheden køber plakater og rammer, er det en driftsomkostning eller et mindre aktiv afhængigt af beløb og virksomhedens regnskabspraksis. Spørg jeres revisor, hvis I er i tvivl, så I bogfører det korrekt efter gældende regler.

Til sidst et praktisk råd: Giv én person ansvaret for projektet, fx kontorlederen eller den, der står for indkøb. Det forhindrer, at beslutningen trækker ud, og sikrer, at rammer, ophæng og placering bliver tænkt sammen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke Matisse-motiver passer bedst til et mødelokale?

Landskaber med kraftige, men rolige farver, som Landscape fra 1905, eller en række papirklip i samme farveunivers fungerer godt. De skaber et fokuspunkt uden at fylde følelsesmæssigt, og de kan stå som baggrund til både hverdagsmøder og kundesamtaler.

Hvilken størrelse skal en plakat have på et lille kontor?

50×70 cm er den mest fleksible størrelse til skriveborde, reoler og rækker. 70×100 cm passer til store vægge i mødelokale eller reception. 30×40 og 40×50 cm er velegnede til gange og grupper, mens de mindste formater kun bør bruges som supplement.

Hvordan bliver kolleger enige om kunsten?

Aftal først palet og stemning, lav derefter en kort liste på 5-8 motiver, og lad alle stemme. Vælg motiver, ingen har et klart nej til, frem for dem, nogen elsker og andre hader. Abstrakte og naturnære motiver er som regel nemmest at blive enige om.

Må jeg bore i væggen, hvis vi lejer kontoret?

Det afhænger af lejekontrakten. Spørg udlejer, inden I borer, og aftal, hvem der udbedrer hullerne ved fraflytning. Alternativt kan klæbestrips eller billedskinner bruges til lette rammer, hvis vægtgrænsen overholdes. Hæng ikke kunst foran flugtvejsskilte eller brandudstyr.

Skal plakaterne have glas i rammen på kontoret?

Glas beskytter mod støv og berøring, men kan reflektere lys, især i kontorlandskaber med store vinduer. Overvej akrylglas eller en ramme uden glas, hvis blænding er et problem, og placér rammerne, så vindueslyset ikke rammer dem skråt.