Hjertestarter og førstehjælp på kontoret: placering, vedligehold og øvelse

Om kontoret skal have en hjertestarter, er en vurdering, I selv skal foretage. Arbejdsmiljøreglerne kræver, at arbejdsgiveren træffer de nødvendige foranstaltninger vedrørende førstehjælp under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse, men de bestemmelser, guiden bygger på, nævner ikke hjertestarter ved navn. Vælger I at få en, bør den hænge synligt et fælles sted, som alle kan nå uden nøgle, og have en fast kalenderpost til elektroder og batteri. Resten af guiden er en tjekliste til beslutningen og til den drift, der følger med.

Hvad reglerne siger, og hvad de ikke siger

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der træffes de nødvendige foranstaltninger vedrørende førstehjælp under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse. De personer, der udpeges til opgaven, skal være “fornødent oplært, udgøre et tilstrækkeligt antal, samt råde over passende materiel”. Arbejdsstedet skal desuden have fornødne hjælpemidler til førstehjælp i ulykkestilfælde, når arbejdets art og forholdene i øvrigt gør det påkrævet.

Det betyder, at førstehjælp ikke er noget, I kan lade være med at tage stilling til. Hvor meget udstyr og oplæring der er tilstrækkeligt for netop jeres kontor, står ikke i de citerede bestemmelser. Det afhænger af jeres arbejde, størrelse og lokaler.

Tjekliste 1: Beslut, om I vil have en

• Skriv ned, hvem der opholder sig på kontoret, og hvornår: ansatte, gæster, kunder, håndværkere, naboer i fællesgangen.
• Find ud af, om en hjertestarter allerede hænger i bygningen eller i nærheden. Spørg udlejer eller ejerforening, før I køber.
• Aftal, hvem der har ansvaret. Det skal være en person med navn, ikke “kontoret”.
• Tal med arbejdsmiljørepræsentanten, hvis I har en, om førstehjælp som helhed. Hjertestarteren er ét led i den.

Tjekliste 2: Hvis I køber

Pris og vilkår varierer fra leverandør til leverandør, og vi nævner ingen tal. Til gengæld kan I stille de samme spørgsmål, uanset hvem I køber af:

• Samlet pris over tid. Bed om pris på apparat, skab og tilbehør og om, hvad en udskiftning af elektroder og batteri koster, og hvornår den typisk bliver nødvendig for netop den model.
• Anvisning i apparatet. Automatiske hjertestartere skal blot tændes, hvorefter en indbygget højtaler anviser, hvad man skal gøre. Spørg, hvilket sprog anvisningen er på, og om I kan prøve apparatet.
• Skab. Skal det hænge indendørs eller udendørs? Er det låst, og kan det i så fald åbnes af alle? Giver det alarm, når det åbnes?
• Påmindelser. Spørg, om leverandøren minder om udløbsdatoer, og om apparatet selv viser, at det er klar.
• Efter brug. Spørg, hvad I skal gøre, og hvad det koster, når apparatet har været brugt.

Købet er den nemme del. Det vigtige er, at nogen ejer opfølgningen, så elektroder og batteri bliver skiftet til tiden.

Tjekliste 3: Placering

• Hæng den et sted, som alle kan nå hurtigt: ved indgangen eller på en fælles gang, ikke i et aflukke, et kontor med lukket dør eller bag en nøgle.
• Gå ruten fra den arbejdsplads, der ligger længst væk, til skabet. Tænk også på trapper, døre og elevator.
• Sørg for, at skabet kan ses fra gangen, og at der ikke står møbler, kasser eller reoler foran.
• Sæt et tydeligt skilt, så en gæst eller vikar også finder den.
• Hæng førstehjælpskassen i nærheden, så udstyret er samlet.
• Overvej, om den skal registreres på Hjertestarter-netværket, som TrygFonden driver. Ifølge netværkets egen vejledning sørger den, der registrerer, for placering, tilgængelighed og vedligeholdelse, og apparatet skal kunne hentes og bruges af folk i nærheden, der giver førstehjælp ved hjertestop. Hænger jeres hjertestarter bag en dør, der er låst uden for arbejdstid, så læs vejledningen, før I beslutter jer.

Tjekliste 4: Vedligehold i kalenderen

Følg producentens brugsanvisning. Den angiver, hvornår elektroder og batteri skal skiftes, og hvordan apparatet viser sin status. TrygFonden, der driver Hjertestarter-netværket, skriver i sin vejledning til dem, der registrerer en hjertestarter, at elektroderne skal udskiftes, når de udløber, og når hjertestarteren har været i brug.

• Find udløbsdatoerne på elektroder og batteri, og læg dem i den fælles kalender med en påmindelse i god tid.
• Bestil nye elektroder og batteri, så de er på kontoret, før de gamle udløber.
• Gør et kort statustjek til en del af jeres ugentlige runde: Hænger den på sin plads? Er skabet frit? Viser apparatet, at det er klar? Det ugentlige kontortjek har allerede et punkt om førstehjælpskassen, og guiden til tjekket viser, hvordan hjertestarteren kan komme med på jeres egen liste.
• Efter brug: skift elektroderne, og kontrollér apparatet efter anvisningen, før det hænges tilbage.
• Skriv en stedfortræder ind som ansvarlig, så vedligeholdet ikke stopper ved ferie eller sygdom.
• Flytter I kontoret, skal hjertestarteren med og placeres og skiltes på ny. Det er med i pakkerækkefølgen og tidsplanen i guiden til flytning.

Eksempel på en vedligeholdsplan

Eksempel (opdigtet): Et kontor med ni ansatte har fået en hjertestarter. Kontorchefen, Mette, læser på elektroderne og batteriet, at elektroderne udløber i marts næste år, og at batteriet udløber et år senere. Hun lægger følgende i kalenderen:

Tjekliste 5: Kort øvelse med kollegerne

Øvelsen er ikke et førstehjælpskursus og erstatter ikke et. Den skal sikre, at alle ved, hvor apparatet er, og at ingen er bange for at tage det. Sæt en halv time af i et fast møde.

• Gå sammen hen til skabet. Lad hver kollega åbne det og tage apparatet ud.
• Vis, hvor man tænder det. Forklar, at apparatet selv taler og anviser, hvad man skal gøre.
• Gennemgå fordelingen af opgaver: Én ringer efter hjælp, én henter hjertestarteren, og andre hjælper. I de fleste tilfælde skal der gives hjertelungeredning, mens hjertestarteren fremskaffes.
• Spørg leverandøren, om I kan låne en træningsmodel, hvis I vil øve med apparatet. Brug ikke jeres egen med de rigtige elektroder.
• Tag nye kolleger med i øvelsen i den første uge, som en post i introduktionen af en ny kollega.
• Vil I lære hjertelungeredning og brugen af hjertestarteren ordentligt, så book et førstehjælpskursus hos en uddannet instruktør, fx for de kolleger, I udpeger til førstehjælp.

Grænser: hvad guiden ikke dækker

• Guiden dækker drift: placering, synlighed, kalender og øvelse. Den giver ikke medicinske anbefalinger ud over det, kilderne siger, og lærer ikke hjertelungeredning.
• Oplæring i førstehjælp og hjertelungeredning hører hjemme på et førstehjælpskursus hos en uddannet instruktør. Hvor mange medarbejdere der skal være oplært, og hvad “tilstrækkeligt” betyder hos jer, afhænger af jeres arbejde, jeres størrelse og bygningen. Spørg Arbejdstilsynet eller en arbejdsmiljørådgiver, hvis I er i tvivl om, hvad reglerne kræver.
• Producentens brugsanvisning går forud for alt her om elektroder, batteri og kontrol af apparatet.
• Har I en bygning, der deles med andre, så tal med udlejer eller ejerforening om placering og ansvar.

Flere guider om sikkerhed og lokaler finder du på siden Lokaler, sikkerhed og flytning.