Lokaler, affald og flytningArtikel

Annonce – sponsoreret indhold

Opbevaring af kontormøbler under flytning og ombygning: sådan undgår I fugt og skader

Sådan opbevarer du kontormøbler sikkert ved flytning og ombygning: indpakning, ventilation, stabling og mærkning, så I undgår fugt og skader.

Et roligt kontor med møbler i lyst træ, grå tekstiler og neutral stenfarvet baggrund.

God opbevaring af møbler under en kontorflytning eller ombygning kræver fire ting: en komplet opgørelse, et tørt og ventileret sted, indpakning der kan ånde, og en mærkning, så alle kan se, hvad der står hvor. Hvis I springer et af leddene over, ender skriveborde med buler i bordpladen, kontorstole med muggen duft og reoler, der skal samles om fra bunden, fordi skruer og bundplader er forsvundet. Her er rækkefølgen, I bør handle i, fra opgørelse til genindflytning.

Det vigtigste:

  • Lav en fotodokumenteret opgørelse, før noget flyttes. Den bruges til både planlægning, mærkning og eventuelle forsikringssager.
  • Fugt er den største fjende. Undgå gulve i direkte kontakt med beton, udvendige ydervægge og steder uden luftcirkulation.
  • Pak i åndbare materialer som flyttetæpper og papbeskyttelse. Tæt plastik må ikke ligge omkring træ og tekstil i længere tid.
  • Giv hvert møbel et nummer, og saml numrene i ét fælles overblik med lokation, ejer og tilstand.

Opbevaring af møbler starter med en opgørelse, ikke med flyttebilen

Mange kontorer begynder med at bære ud og tænker over resten bagefter. Det er den dyreste rækkefølge. Før første møbel forlader kontoret, skal I vide, hvad der skal opbevares, hvor længe, og hvad der ikke skal med overhovedet.

Gå rummene igennem og noter for hver ting: type, antal, materiale, tilstand og om den skal bruges igen. Tag fotos af alt, især eksisterende ridser, skjolder og slidte kanter. Det gør en senere dialog om skader langt nemmere. Når I skal bruge opbevaring af møbler hos en ekstern leverandør, er netop den slags overblik det første, de spørger efter. Et seriøst opbevaringsfirma gennemgår, hvad der skal opbevares, hvilke genstande der kræver særlig beskyttelse, og hvornår I forventer at få tingene tilbage. Svarene styrer både valg af plads og indpakning.

Brug samtidig lejligheden til at sortere:

  • Skal med videre: møbler, der passer til det nye kontor eller den ombyggede indretning.
  • Skal i opbevaring: møbler, der skal bruges igen, men først senere, fx fordi kontoret ombygges i etaper.
  • Skal sælges, skænkes eller kasseres: beskadigede stole, uens skabe og gamle borde, der alligevel ikke passer ind. Opbevaring er spild af penge på ting, I ikke vil bruge igen.

Det er overraskende ofte det sidste punkt, der sparer mest. Hvert møbel, der ikke kommer i opbevaring, er ét mindre at pakke, stable, mærke og pakke ud igen.

Vælg opbevaringssted og periode ud fra, hvad møblerne tåler

Der er stor forskel på at opbevare møbler i to uger og i seks måneder. Korte perioder tilgiver mange fejl. Lange perioder afslører dem: fugt trænger ind i spånplader, lim løsner sig, metal begynder at ruste, og stof tager lugt.

Det skal opbevaringsrummet kunne

  • Være tørt og frostfrit. Kældre, garager og lagerhaller uden opvarmning er ofte problematiske, især om vinteren, hvor kondens opstår ved temperaturskift.
  • Have et fast gulv uden fugtgener. Se efter mørke pletter ved sokkel og hjørner, og mærk om luften føles klam.
  • Have adgang og plads til at gå rundt. Hvis I skal hente enkelte møbler undervejs, må de ikke være spærret inde bag alt andet.
  • Være aflåst og forsikret. Spørg både opbevaringsfirmaet og jeres egen forsikring, hvad der er dækket, og under hvilke betingelser. Kontakt jeres forsikringsselskab, hvis I er i tvivl om erhvervsløsøre uden for adressen.

Vælg ikke automatisk det billigste. Et rum, der ligger i bunden af en bygning uden ventilation, kan blive dyrt, hvis mange stole skal rengøres eller kasseres.

Indpakning: beskyt mod stød og ridser, men lad materialerne ånde

Den klassiske fejl er at pakke alt tæt ind i plastik, fordi det virker sikkert. Til korte transporter er det fint. Over længere tid kan tæt plast fastholde fugt og give kondens, som går direkte i træ, stof og polstring.

Skriveborde og bordplader

Skil dem ad, hvis de er designet til det, og saml skruer, beslag og unbrakonøgler i en mærket pose, som tapes fast på selve bordet, helst på undersiden. Beskyt hjørner og kanter med hjørnebeskyttere eller pap. Læg et flyttetæppe eller blødt pap rundt om pladen, og bind det let sammen. Hæve-sænke-borde sættes i laveste position, og kabler og kontrolpanel samles og mærkes, så de hører til netop det stel.

Kontorstole

Stolene er ofte svære at pakke, fordi de både har hjul, armlæn og polstring. Løft dem på plads, så hjul ikke ridser andre møbler. Dæk sæde og ryg med et åndbart betræk eller et rent betræk af stof. Undgå at stable polstrede stole oven på hinanden uden beskyttelse imellem, da armlæn og gaslift kan trykke mærker i stoffet.

Reoler og skabe

Tøm dem helt, også skuffer og skjulte rum. Mærk hylder, og tag dem ud, hvis de kan tages ud. Så undgår I, at de glider og ridser indvendigt. Lås skuffer eller tape dem sikkert, men brug ikke almindeligt tape direkte på lakerede overflader, da det kan efterlade rester. Arkivskabe med hængemapper kan miste form og balance, hvis de står med tung last, så fjern indholdet.

Skærme, whiteboards og glas

Skærme og andet IT-udstyr hører ikke hjemme i et uopvarmet opbevaringsrum. De tåler dårligt kondens og kulde. Pak dem i original emballage, hvis I har den, og opbevar dem helst på en mere stabil plads end møblerne. Whiteboards og glasplader pakkes på højkant mellem pap og stabiliseres, så de ikke kan vælte.

Ventilation og stabling: sådan undgår I fugt, tryk og væltede stakke

Hvordan møblerne står, betyder lige så meget som, hvordan de er pakket. Målet er luft rundt om tingene og stabilitet i hele stakken.

Ventilation i praksis

  • Stil møbler på paller, klodser eller et løft fra gulvet. Det beskytter mod opstigende fugt og mod små vandmængder, hvis noget skulle lække.
  • Hold afstand til væggene. Især ydervægge og kældervægge kan være kolde og fugtige. Lad der være plads til, at luften kan bevæge sig.
  • Undgå at proppe rummet. Hvis alt står klods op ad hinanden, kan fugt blive fanget midt i bunken.
  • Tjek jævnligt. Hvis perioden er lang, så aftal, at nogen kommer forbi og lufter ud, kigger efter lugt, skjolder og skadedyr.

Opdager I tegn på skimmel, bør I ikke blot tørre af og stille tingene tilbage. Få vurderet årsagen, og søg vejledning hos fx Sundhedsstyrelsen om skimmelsvamp og indeklima, især hvis møbler skal tilbage til et kontor, hvor medarbejdere opholder sig dagligt.

Stabling: tungt nederst, skrøbeligt øverst

  • Placér tunge skabe og reoler nederst eller på gulvet, aldrig øverst.
  • Bordplader står bedst på højkant langs en stabil væg, med pap imellem og uden at ligge skævt.
  • Stabl kun stole, der er designet til det, og kun i et antal, hvor stakken er stabil. Prøv at skubbe let til den, før I forlader rummet.
  • Læg ikke tunge ting oven på polstring, glas eller laminerede kanter.

Hvad bør ikke stå tæt

  • Møbler og kemikalier: maling, opløsningsmidler, rengøringsmidler og toner kan afgive dampe og give pletter eller lugt.
  • Træ og radiatorer eller varmekilder: kraftig varme kan få træ til at slå sig og lim til at give slip.
  • Polstrede møbler og fødevarer eller affald: lugt og skadedyr følger med.
  • Elektronik og kolde ydervægge: temperaturforskelle giver kondens.
  • Møbler og vandrør eller afløb: undgå pladser under rør, hvor der kan sive eller dryppe.

Mærkning og overblik: så ved alle, hvad der står hvor

Uden mærkning går den tid, I sparede på at pakke hurtigt, tabt igen, når I skal finde tingene. Et simpelt system virker bedre end et avanceret, som ingen følger.

  1. Giv hvert møbel et unikt nummer. Brug stærke etiketter, som kan holde til transport og fugtighed. Sæt dem to steder, fx på toppen og på siden, så de er synlige, uanset hvordan møblet står.
  2. Brug farvekoder til afdeling eller etage. Det gør det lettere for flyttemænd at fordele møblerne i det nye lokale uden at stå med en liste i hånden.
  3. Mærk smådele. Skruer, hylder og beslag skal kunne spores til det rette møbel, og posen skal sidde på selve møblet.
  4. Lav ét fælles overblik. Et regneark er nok. Kolonner: nummer, beskrivelse, antal, rum eller afdeling før flytning, placering i opbevaring, tilstand ved indlevering, foto, og hvor det skal stå efter genindflytning.
  5. Tegn en plan over opbevaringsrummet. Skitsen behøver ikke være flot, men den skal vise, hvor i rummet de enkelte stakke står, og hvad der kan nås uden at flytte alt andet.
  6. Udpeg en ansvarlig. Én person ejer oversigten og opdaterer den, hvis noget hentes eller ændres. Ellers er den forældet efter første uge.

Gem oversigten et sted, hvor mere end én kan finde den, og del den med opbevaringsfirmaet, så begge parter arbejder ud fra samme liste.

Ombygning på stedet: når møblerne skal ud af vejen, men ikke langt væk

Ved ombygning er det fristende at flytte møblerne til et andet rum på kontoret og dække dem med et lagen. Støv, maling og gipsstøv trænger dog ind overalt. Fugt fra pudsning, spartling eller nyt gulv kan desuden give høj luftfugtighed i flere uger, også i rum, hvor der ikke er arbejdet direkte.

Hvis I vælger at holde møblerne på adressen, så:

  • Saml dem i et rum, der ligger så langt fra byggezonen som muligt, og luk døre tæt.
  • Dæk med afdækningsfolie til støv, men hold den løs, og lad møblerne få luft, når arbejdet pauser.
  • Flyt dem væk fra væg og gulv, og løft dem på klodser, hvis gulvet bliver vådt eller nyt.
  • Aftal med håndværkerne, hvem der har ansvaret, hvis noget bliver beskadiget, og få det skriftligt.

Er ombygningen omfattende, eller kan I ikke sikre et tørt og støvfrit rum, er ekstern opbevaring ofte den mest sikre løsning. Hvis hele kontoret samtidig skal flytte, kan det hjælpe at se opbevaringen som en del af den samlede plan. I kan hente inspiration i guiden Flyt kontoret uden driftstop: tidsplan, pakkerækkefølge og slutrengøring.

Når møblerne skal tilbage: tjek, før I stiller op

Genindflytning er der, hvor oversigten betaler sig. Stil tingene op efter planen, ikke efter hvad der står nærmest døren.

  • Gennemgå møblerne mod fotos og tilstandsnoter. Eventuelle skader skal meldes hurtigt, mens dokumentationen er frisk.
  • Lugt og kig efter fugt. Tjek bagsider, undersider og polstring. Hvis noget lugter muggent, bør det luftes og vurderes, før det sættes tilbage i et arbejdsmiljø.
  • Saml og kontrollér. Tjek skruer, hæve-sænke-funktioner og hjul, før medarbejdere tager møblerne i brug.
  • Opdatér oversigten. Notér det nye sted for hvert møbel og eventuelle udskiftninger, så listen kan bruges som inventarfortegnelse fremover.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid kan kontormøbler stå i opbevaring uden at tage skade?

Det afhænger mere af forholdene end af tiden. I et tørt, frostfrit og ventileret rum kan de fleste møbler stå længe, hvis de er pakket rigtigt. I fugtige eller uopvarmede rum kan skader opstå på kort tid. Aftal en kontrolrunde, hvis perioden er lang.

Må jeg pakke møbler ind i plastik?

Til selve transporten er plast fint. Til længere opbevaring er åndbare materialer som flyttetæpper og pap bedre, fordi tæt plast kan fastholde fugt. Hvis I bruger plast, så lad den sidde løst, og tag den af, hvis møblerne står i flere uger.

Skal jeg forsikre kontormøbler i opbevaring?

Ja, tjek det, før møblerne flyttes. Spørg både opbevaringsleverandøren og jeres eget forsikringsselskab, hvad der er dækket, og hvilke krav der stilles til indpakning, placering og dokumentation. Det er et område, hvor individuel rådgivning giver mening.

Hvad er den nemmeste måde at holde styr på, hvad der står hvor?

Nummerér hvert møbel, tag fotos ved indlevering og saml alt i ét regneark med placering i opbevaringsrummet. Tilføj en simpel skitse af rummet, og sørg for, at én person har ansvaret for at opdatere listen.

Næste opgave?

Affaldssortering på kontoret: opsæt det, så kollegerne faktisk sortererFlyt kontoret uden driftstop: tidsplan, pakkerækkefølge og slutrengøringDet ugentlige kontortjek: ti minutter, der sparer dig for akutte opgaver