Sæt sorteringen op som få, faste stationer i fællesrum i stedet for en skraldespand ved hvert skrivebord. Mærk hver beholder med de fælles piktogrammer, og giv hver station ét navn, der står for tømningen. Siden d. 31. december 2022 er det et krav, at arbejdspladser sorterer husholdningslignende affald efter de samme sorteringskriterier som private husholdninger, i alt 10 typer affald. Det fremgår af Miljøstyrelsens side til arbejdspladser. Guiden her tager dig igennem opsætningen trin for trin.
Trin 1: Kend kravet, før du køber noget
Miljøstyrelsen skriver om kontorer, at de både skal sortere de ti affaldstyper fra husholdningen og særlige typer som papir til makulering, printerpatroner og brugt elektronik. Det står på Miljøstyrelsens tilsynstjek for kontorer. Læs den side igennem, inden du bestiller beholdere og skilte. De ti typer er ifølge Miljøstyrelsens side til arbejdspladser: madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, tekstilaffald, farligt affald og restaffald.
Miljøstyrelsen beskriver desuden, at klimaplanen for affaldssektoren indeholder et krav om brug af piktogrammerne fra det fælles piktogramsystem. Systemet er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, KL og Miljøstyrelsen. Det er altså ikke ligegyldigt, hvilke symboler der sidder på beholderne.
Trin 2: Se, hvad kontoret faktisk smider ud
Gå kontoret rundt, og kig i de eksisterende spande. Hvad ligger der i køkkenet? Hvad kommer der ud af printerrummet? Hvad bliver tilbage efter pakker og forsendelser? Skriv ned, hvilke typer affald der opstår hvor. Du skal ikke have beholdere til alle de typer, kontoret aldrig producerer, men du skal have en løsning til dem, der opstår, også de sjældne som brugt elektronik og printerpatroner.
Trin 3: Placér stationer i fællesrum
Miljøstyrelsen foreslår at lave centrale stationer til sortering i fællesrum og at fjerne de små spande ved skrivebordene, så der ikke bliver smidt flere forskellige typer affald i dem. Står der en blandet skraldespand ved hvert skrivebord, er det fristende at smide alt dér.
- Køkkenet: her opstår typisk en stor del af det daglige affald. Stationen skal være lige så nem at nå som den gamle spand.
- Ved printeren: papir, og et sted til papir, der skal makuleres.
- Ved pakkebordet eller indgangen: emballage og pap, hvis kontoret modtager eller sender pakker.
- Et fast sted til de sjældne typer: printerpatroner og brugt elektronik. Her skal ikke stå en åben beholder, men et mærket sted, hvor kollegerne kan se, at de hører hjemme.
Stil stationerne, hvor folk alligevel går, og mål selv, om der er plads til beholderne, uden at de spærrer for døre eller køkkenskabe.
Trin 4: Vælg beholdere og skiltning
Beholderne skal passe til den ordning, virksomheden har. Ifølge Miljøstyrelsen er det virksomhedens eget ansvar at sortere og lave aftaler om indsamling af affaldet. Har kontoret kun affald, der i art og mængde svarer til en husholdnings, kan I bruge en kommunal ordning, hvis kommunen tilbyder en. Har I større mængder eller andre typer affald, skal I lave en aftale med en privat indsamler eller transportør eller selv køre det sorterede affald på genbrugspladsen. Spørg kommunen eller den, der henter jeres affald, hvilke beholdere og afhentninger kontoret har, så indendørsbeholderne passer til de udendørs.
Til skiltene kan du bruge et skiltefirma eller foliemærkning, men du kan også sætte det op selv. Det skal du se efter:
- Piktogrammerne skal være dem fra det fælles piktogramsystem. Spørg leverandøren direkte, om de er det, i stedet for at antage det.
- Mærkningen skal kunne ses på afstand og sidde på selve beholderen eller lige over den, ikke på væggen længere væk.
- Materialet skal tåle at blive tørret af, især i køkkenet, og mærkerne skal blive siddende, også efter nogle måneder.
- Prisen afhænger af størrelse, antal skilte og materiale. Bed om et tilbud på hele opsætningen, så du kan sammenligne.
Undgå at mærke med tekst alene eller med hjemmelavede symboler. Med hænderne fulde er et velkendt piktogram lettere at genkende end en lille tekst, og det er netop de velkendte piktogrammer, Miljøstyrelsen foreslår at markere skraldespandene med.
Trin 5: Aftal, hvem der tømmer hvad
En station uden ansvarlig risikerer at blive fyldt op, og så holder folk op med at sortere. Skriv stationerne op, og giv hver ét navn og en fast rytme. Tømning og kontrol kan med fordel ligge i det ugentlige kontortjek, så det ikke kun afhænger af nogens hukommelse. I værktøjet Ugentligt kontortjek er der allerede et punkt om at tømme de fælles skraldespande og tjekke, at affaldet er sorteret som aftalt.
Eksempel (opdigtet): Et kontor med 12 medarbejdere har et køkken, et printerrum og et lille pakkerum. Fordelingen kunne se sådan ud:
| Station | Indhold | Ansvarlig | Tømmes |
|---|---|---|---|
| Køkken | Madaffald, plast, metal, glas, mad- og drikkekartoner, restaffald | Kollega A | Når den er fuld, og som minimum i ugens tjek |
| Printerrum | Papir, papir til makulering | Kollega B | I ugens tjek |
| Pakkerum | Pap og plast | Kollega C | Når den er fuld |
| Mærket hylde | Printerpatroner, brugt elektronik | Kollega B | Når hylden er fyldt |
Pointen er, at hver række har ét navn. Ved ferie og sygdom skal en anden være skrevet på som afløser.
Trin 6: Vis kollegerne det, og følg op
Gå en runde med hele holdet, når stationerne står. Peg på piktogrammerne, og vis de sjældne typer. Tag det også med, når en ny kollega starter, så sorteringen er en del af introduktionen til kontorets rutiner.
Kig efter nogle uger i beholderne. Ligger der gang på gang noget forkert det samme sted, så se først på mærkningen og placeringen, før du irettesætter kollegerne.
Grænser: hvad guiden ikke dækker
- Guiden gengiver ikke alle detaljer i reglerne, fx præcis hvad der hører til i hver type. Brug Miljøstyrelsens sider ovenfor som udgangspunkt.
- Hvilke beholdere, afhentninger og ordninger din virksomhed har, afhænger af din kommune, din udlejer og den, der henter jeres affald. Spørg dem, og søg på kommunens hjemmeside efter erhvervsaffald.
- Farligt affald, batterier og elektronik kan have særlige krav til opbevaring. Er du i tvivl, så spørg kommunen eller Miljøstyrelsen, før du opbevarer det på kontoret.
- Guiden dækker ikke tilsyn, bøder eller juridiske spørgsmål om dine forpligtelser. Dem må du tage op med kommunen eller Miljøstyrelsen.
- Skal du flytte kontoret, hører affaldet med i flytteguiden.
Flere guider om lokaler og drift finder du under Lokaler, sikkerhed og flytning.